Servicevilkår

VILKÅR & BETINGELSER

Flinamania
Dam Holme 16
3660 Stenløse
+45 42555169
CVR: 45106705

 

Ægthedsgaranti

Alle produkter solgt af Flinamania er garanteret ægte.

Vi køber udelukkende vores produkter fra pålidelige leverandører, autoriserede distributører eller andre betroede kilder. Skulle du mod forventning have spørgsmål til et produkts ægthed, er du altid velkommen til at kontakte os.


LIVE BREAK (Rip & Ship)

Alle LIVE BREAK-produkter købt hos Flinamania er produkter, der åbnes live på stream. Efter åbningen sendes de kort, du har fået trukket, til dig.

Information om kommende livestreams, herunder dato, tidspunkt og platform, annonceres på webshoppen samt på vores sociale medier @flinamania.

Ved bestilling kan du vælge, hvilke kort du ønsker tilsendt:

  • Alle kort
  • Hits (Ultra Rare og højere)
  • Hits + Holo/Reverse Holo

Skriv venligst dit valg i kommentarfeltet ved bestilling. Hvis intet valg angives, sender vi som udgangspunkt alle kort.

Ønsker du, at dine produkter åbnes under en bestemt livestream eller på et bestemt tidspunkt, kan du skrive dette i kommentarfeltet. Vi vil gøre vores bedste for at imødekomme ønsket, men kan ikke garantere en bestemt åbningstid.

 

Levering

Flinamania sender til hele EU fra vores lager i Danmark.

Ved bestilling kan du vælge mellem forskellige leveringsmetoder afhængigt af ordrestørrelse og destination.

For mindre ordrer tilbyder vi både:

  • Sporet levering
  • Usporet levering

Vælger du usporet levering, sker dette på eget ansvar. Da forsendelsen ikke kan spores, er det ikke muligt for Flinamania eller fragtfirmaet at dokumentere levering eller iværksætte en efterlysning ved bortkomst.

Den forventede leveringstid er typisk 3-15 hverdage fra afsendelse, afhængigt af destination og transportør. Leveringstider er vejledende og kan variere.

Hvis en sporet forsendelse bortkommer eller beskadiges under transport, hjælper Flinamania naturligvis med at oprette en sag hos transportøren og bistår gennem hele processen.

 

Priser og oplysninger

Vi bestræber os på, at alle priser, produktbeskrivelser, billeder og øvrige oplysninger på webshoppen er korrekte og opdaterede.

Der kan dog forekomme fejl, herunder prisfejl, tastefejl eller unøjagtigheder.

Flinamania forbeholder sig retten til at rette sådanne fejl samt til at annullere en ordre, hvis en væsentlig fejl har påvirket pris eller produktinformation, inden ordren er behandlet.

Hvis en ordre annulleres som følge af en fejl fra vores side, refunderes det fulde beløb naturligvis hurtigst muligt.

 

Annullering af ordre

Ønsker du at annullere din LIVE BREAK-ordre, kan dette ske indtil 1 time før den livestream, hvor dine produkter skal åbnes.

Vi kan ikke garantere den præcise dato eller det præcise tidspunkt for din LIVE BREAK. Hvis du ønsker at annullere din ordre, bedes du kontakte os på info@flinamania.com med emnefeltet "Annullering af ordre #[ordrenummer]". Vi vil herefter oplyse, om din ordre fortsat kan annulleres.

For øvrige produkter kan vi annullere din ordre, så længe den endnu ikke er behandlet eller afsendt. Er ordren allerede behandlet, kan du i stedet benytte din fortrydelsesret. Kontakt os på info@flinamania.com, så hjælper vi dig.

Ved annullering af en ordre kan der fratrækkes et administrationsgebyr på op til 5 % af ordrebeløbet, hvis særlige betalingsformer er benyttet. Gebyret dækker de betalingsgebyrer, som Flinamania pålægges ved den oprindelige betaling, og som ikke refunderes til os.

Flinamania forbeholder sig retten til at annullere enhver ordre.

 

Fortrydelsesret

Ved køb af uåbnede og forseglede produkter via webshoppen har du 14 dages fortrydelsesret, medmindre andet fremgår af produktbeskrivelsen eller er aftalt særskilt.

Fortrydelsesfristen løber fra den dag, du eller en person, du har udpeget, modtager varen.

Ønsker du at gøre brug af din fortrydelsesret, skal du kontakte os senest 14 dage efter modtagelsen af varen. Herefter skal varen returneres, så den er os i hænde senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde købet.

For at opnå fuld refundering skal varen returneres:

  • i original, ubrudt og forseglet emballage,
  • uden skader,
  • og i en stand, hvor den kan videresælges.

Hvis varen har mistet værdi som følge af håndtering ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion, kan der ske en forholdsmæssig reduktion af det beløb, der tilbagebetales.

Eventuelle fragtomkostninger i forbindelse med returnering refunderes ikke, medmindre andet følger af gældende lovgivning.

 

LIVE BREAK-produkter

Produkter købt som LIVE BREAK (Rip & Ship) er undtaget fortrydelsesretten.

Når livestreamen begynder, åbnes de forseglede produkter på dine vegne, og indholdet afsløres. Produkterne kan derfor ikke returneres, da de ikke længere er i deres originale, forseglede stand.

Der ydes heller ikke refundering, hvis de kort, der trækkes under LIVE BREAK, ikke lever op til dine forventninger.

 

Produkter, der ikke kan returneres

Følgende produkter er undtaget fortrydelsesretten:

  • LIVE BREAK (Rip & Ship)-produkter.
  • Produkter, der er åbnet eller på anden måde ikke længere er fabriksforseglede.
  • Produkter, der er brugt eller håndteret på en måde, som forringer deres gensalgsværdi.
  • Alle Ace Grading-services.

 

Force majeure

Flinamania er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende opfyldelse som følge af forhold uden for virksomhedens kontrol, herunder strejke, naturkatastrofer, myndighedsindgreb, krig, pandemier eller transportørers driftsforstyrrelser.

 

Gradingvilkår

 

Generelt

Ved indlevering og/eller indsendelse af samlekort til Flinamanias gradingservice accepterer kunden disse handelsbetingelser.

Flinamania fungerer som formidler ("middleman") mellem kunden og Ace Grading. Den endelige grading udføres udelukkende af Ace Grading. Alt ansvar for grading, returforsendelse til Danmark samt opbevaring under grading, tilfalder derfor Ace Grading.

Ejerskab

Kunden erklærer at være den retmæssige ejer af de indleverede kort.

Kunden er ansvarlig for, at de oplysninger, der gives ved indlevering, er korrekte.

Kortets stand og grading resultat

Gradingresultatet er Ace Gradings professionelle vurdering.

Flinamania garanterer ikke:

  • en bestemt grade
  • at et kort opnår en særlig grade
  • at et kort ikke bliver afvist
  • at et kort ikke bliver markeret som Altered eller lignende.

Alle gradingbeslutninger træffes alene af Ace Grading.

Opbevaring

Fra indlevering til afsendelse opbevarer Flinamania kortene forsvarligt.

Kortene opbevares utilgængeligt for uvedkommende og håndteres med størst mulig omhu.

Transport

Kort sendes samlet til Ace Grading via en transportør valgt af Flinamania.

Ved at benytte servicen accepterer kunden, at:

  • transport udføres af en tredjepart
  • transportører kan have begrænsede erstatningssummer
  • leveringstider kan variere.

Flinamania kan ikke garantere transportørens ydelser.

Risiko under transport

Flinamania anvender anerkendte transportører og forsvarlig emballering.

Hvis en pakke forsinkes, beskadiges eller bortkommer under transport, vil Flinamania bistå kunden med anmeldelse og dialog med transportør og Ace Grading.

Ansvar

Flinamania er udelukkende ansvarlig for tab eller skade, der skyldes forsæt eller grov uagtsomhed mens kortene er i Flinamanias varetægt.

Flinamania hæfter ikke for:

  • gradingresultater
  • normale transportforsinkelser
  • forhold hos Ace Grading
  • force majeure
  • indirekte tab, driftstab eller tabt avance.

Ved tab under transport vil eventuel erstatning følge de vilkår og begrænsninger, der gælder hos den anvendte transportør eller eventuel tegnet forsikring.

Kunden opfordres til selv at undersøge, om egne forsikringer dækker samlekort under transport og opbevaring hos tredjemand.

Emballering

Kort skal afleveres i sleeves og semi-rigid holders (Card Saver eller tilsvarende), medmindre andet er aftalt.

Flinamania kan ompakke kort, hvis det vurderes nødvendigt for sikker transport.

Betaling

Gradinggebyr betales ved indlevering, medmindre andet er aftalt.

Returnering

Efter modtagelse fra Ace Grading kontaktes kunden.

Kort kan:

  • sendes til kunden,
  • eller udleveres på en aftalt messe/cardshow

Kortene sendes tilbage til kunden, medmindre andet er aftalt.

Reklamation

Eventuelle fejl ved returnering skal meddeles Flinamania hurtigst muligt og senest 7 dage efter modtagelsen.